Om Konceptet
Hvad er VetFamily?
VetFamily er en frivillig gruppe af dyreklinikker og
dyrehospitaler, fordelt geografisk over hele Danmark.
VetFamily-gruppen blev dannet med udgangspunkt i den veletablerede
Internet dyrlægeportal www.netdyredoktor.dk
Formålet
Formålet med dannelsen af den frivillige gruppe er at få
etableret et forum af dyrlæger, som samarbejder på et
forretningsmæssigt grundlag om at give klinikpersonale,
veterinærsygeplejersker og dyrlæger en god faglig efteruddannelse,
således at patienterne - dyrene - på VetFamily-klinikkerne får en
optimal behandling. Samarbejdets langsigtede målsætning er at
centralisere alle de "tunge" administrative opgaver - således at
alle medarbejdere kan koncentrere sig om deres hovedopgave - nemlig
at behandle syge dyr. VetFamily-klinikkerne får gennem samarbejdet
adgang til en række "værktøjer", som kan bruges til at skabe én
endnu mere markant profilering i forhold til VetFamily-klinikkernes
klienter. Den videre udvikling af VetFamily konceptet, betyder at
klienterne vil blive tilbudt en række behandlinger af deres dyr,
hvor en gruppe dyrlæger er blevet enige om den fagligt korrekte
måde at udføre behandlingerne.
VetFamily-konceptet er skabt med et ønske om, at tilknytte flere
dyreklinikker og dyrehospitaler. Nytilkomne klinikker får mulighed
for at benytte sig af de faglige koncepter, værktøjer og
markedsføringsmaterialer, som er udviklet og de nye klinikker kan
bidrage aktivt til den videre udvikling af VetFamily-konceptet. De
nuværende ejere af VetFamily-klinikkerne ønsker at udvide konceptet
i Danmark og i de øvrige Nordiske lande.