A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

VW

X

Y

Z

Æ

Ø

Å


Få det månedlige nyhedsbrev og vær på forkant med nyhederne om kæledyrs sundhed og sygdom

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet

Muk

Hvad er muk hos heste?
Muk er en samlet betegnelse for infektion nederst på benene, forårsaget af bakterier, svampe, mider eller dermatophilus congolensis. Det er en eksemlignende tilstand.

Hvad er symptomerne på muk?

  • De første symptomer overses ofte, da selv små, ikke-blødende skader med
    kun lidt hævelse af regionen kun opdages ved meget grundig pasning og pleje
  • Når infektionen er etableret ses hævelse og serumudsvedning
  • Skæl og skorpedannelse ses typisk i området
  • Både tør og fugtig muk kan forekomme

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Dyrlægen undersøger hesten grundigt og udtager evt. biopsi, hår, skrab eller biologisk materiale til en bakteriedyrkning.

Hvordan behandles muk?
Der kan ikke foreskrives en standard muk behandling, da mikrofloraen vil være forskellig fra den ene hest til den anden.

  • I lette tilfælde kan behandling foretages med en salve indeholdende
    antibiotika og evt. binyrebarkhormon
  • I svære tilfælde skal hesten sprøjtes med antibiotika i 3-5 dage,
    sideløbende med lokalbehandling
  • I sjældne tilfælde er det nødvendigt med en dagligt anlagt våd kloramin-bandage i 3 dage

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har muk?
Hesten opnår oftest fuld helbredelse i løbet af 2-4 uger.

Hvorfor får heste muk?
Heste får muk fordi der opstår en kronisk beskadigelse af overhuden fra og med piben og nedefter. Hudens normale forsvarsbarriere er blevet gennembrudt ved små sår, sprækker, kemisk påvirkning el. lign. Herved får naturligt forekommende mikroorganismer på benet mulighed for at etablere sig i vævet.

Hvad er risikoen for, at din hest får muk?
Heste med hvide ben er mere udsatte end heste med farvet hårlag.

Heste, som opholder sig meget i fugtige områder, er mere udsatte.

Dårligt strøede bokse øger risikoen for muk.

Dårligt vedligeholdte folde, som medfører småskader på hestens ben, øger ligeledes risikoen for muk.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får muk?
Daglig gennemgang af hesten efter ridning vil afsløre selv små skader i koderegionen.

Vask hestens ben efter endt brug, således at mudder og snavs fjernes.

Det er dog ligeså vigtigt at hestens ben tørres omhyggeligt efter vask, da våde ben fremmer muk.

Flyt hesten fra folde, hvor muk er hyppigt forekommende.

Jævnlig rengøring af børster og strigler nedbringer infektionstrykket.
Brug kun egne børste og strigler.

Anden viden om muk
Fotosensibiliserede heste er mere udsatte for muk angreb end øvrige heste.
Alle heste er udsatte for at få muk.

Del